Nyt fra KL  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏
      Logo
 

Nyt fra KL’s enhed for Grøn Trepart september 2025

September 2025     
Kære modtager af KL’s nyhedsbrev om Grøn Trepart
 
KL har samlet relevante opdateringer og materialer til understøttelse af kommunernes arbejde med Grøn Trepart og arealomlægning. Indholdet omfatter skabeloner, inspirationsmateriale, ændringer i MARS-systemet, tilskudsordninger samt aktuelle initiativer.
 
 

Skabeloner til principvedtagelse og inspiration

KL har udarbejdet en skabelon til brug og inspiration for kommunernes sagsfremstilling af principvedtagelse af omlægningsplanerne. Skabelonen kan tilgås på KL hjemmeside Skabelonen kan tilgås på KL's hjemmeside her.
 
Til inspiration har vi tilføjet ”følgebrev til omlægningsplanen for lokal trepart Smålandsfarvandet” på KL’s hjemmeside for Grøn Trepart. Følgebrevet er tænkt som et eksempel til inspiration. Du kan finde følgebrevet her.
 
KL modtager gerne flere eksempler eller forslag til eksempler som kan bidrage til arbejdet med den grønne trepart. 
 
 

IT- systemet MARS

En ny version af MARS blev offentliggjort den 18. september 2025 og opgraderet med kategorien ”Naturpotentiale”. Projekter i kategorien vil ikke medføre en kvælstofreduktion, da de forventes at have fremtidsperspektiv ud over medio 2026, hvor beregning af markreguleringen fastsættes.    
Udover den beregnede retention vil effektberegningerne blive differentieret for kategorierne Skovrejsning, Ekstensivering og Øvrige. Projekter der er indtaste inden den 18. september vil bibeholde standardeffekterne og vil ikke blive genberegnet. Projekter der er indtastet inden 18. september vil først bliver automatisk genberegnet, når der i MARS ansøges om tilsagn til forundersøgelse. Hvis der ønskes en genberegning kan dette opnås ved af skifte frem og tilbage mellem kategorier. Det er ikke et krav i forbindelse med verificeringen, at allerede indtastede projekter er genberegnet. De fordelte indsatsbehov vil med opdateringen igen fremgå af planlægningsmodulet. 
 
Den 1. september åbnede Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) for muligheden for anmodning om verificering af omlægningsplanerne. Deadline for verificering er den 31. oktober.
 
 

Ny skovrejsningsordning er åbnet

Statens nye skovrejsningsordning åbnede den 8. september. Alle der ejer landbrugsjord kan søge skovrejsningstilskuddet. Det betyder, at ordningen er åben for alle herunder kommuner, vandværker, sogneråd, fonde med flere, hvis de ejer landbrugsarealer. Skovrejsning skal leve op til skovlovens regler. Standardtilskudssatsen er 75.5000 kr./ha med tillæg på 15.000 kr./ha for skovrejsning til urørt skov. Tilskuddet udbetales som et engangstilskud. Man kan læse mere om ordningen her
 
 
 

Kystvandråd 2025-2027

Kystvandrådene er godt i gang med deres arbejde, hvor vigtige leverancer skal være klar medio 2026. Her skal kystvandrådene levere en analyse af de væsentligste udfordringer for at nå målopfyldelse i kystvandene og indsende forslag til lokalt forankrede indsatsprogrammer, der sikrer målopfyldelse. I 2025, 2026 og 2027 har kystvandrådene desuden mulighed for at søge tilskud til forsøgsprojekter. I 2025 er der givet tilsagn til fem forsøgsprojekter. I 2026 udmøntes yderligere syv mio. kr. til forsøgsprojekter, og ansøgningsrunden forventes at ligge primo 2026.
 
 
 

Stor interesse for KL's Vådområdeskole 2025

På efterspørgsel fra flere kommuner tilbyder KL i efteråret et kursus med praksisnær undervisning i realisering af arealomlægningsprojekter i regi af grøn trepart. Kurset er målrettet kommunale medarbejdere, som er eller skal være projektleder på konkrete projekter. Kurset forløber over tre dage i november 2025. Kurset blev fuldt booket på få dage. Der er derfor oprettet en venteliste, og vi arbejder på at kunne tilbyde et eller flere tilsvarende kurser i det nye år. Hvis man ønsker at få besked om lancering af et tilsvarende kursus, kan man sende en mail til GroenTrepart@kl.dk. 
 
 
 

Gense webinar om "Tilskudsordninger i den grønne trepart"

Webinaret har sat fokus på tilskudsordninger i den grønne trepart, hvad de indeholder og hvordan man kan bruge dem i arealomlægningsindsatsen. Webinaret kan ses eller genses via link.
 
 
 

Barriereliste

Ministeriet for Grøn Trepart har publiceret arbejdsgruppen for arealudtag løsninger på 26 barrierer ifm. udtagningsindsatsen af kulstofrige lavbundsjorder. Du kan finde en samlet oversigt over løsningerne her. 
 
 
 

Skriv og stil spørgsmål til KL’s enhed for Grøn Trepart

Vi vil fra KL’s side gerne høre, hvordan vi bedst kan hjælpe jer i kommunerne med implementeringen af Grøn Trepart. Skriv til os, hvis I mangler hjælp til noget eller, I sidder med spørgsmål. I kan skrive til os på GroenTrepart@kl.dk.
 
Med venlig hilsen
KL’s enhed for Grøn Trepart