Nyt fra KL  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏
      Logo
 

Nyt fra KL’s enhed for Grøn Trepart november 2025

November 2025     
Kære modtager af KL’s nyhedsbrev om Grøn Trepart
 
Nyhedsbrevet giver dig overblik over de vigtigste initiativer for november i Grøn Trepart for 2026. Du kan læse om arbejdsprogrammet og opgaverne. Der er nyt om afskæringskriterier for VVM-screening, status på skovlovsrevisionen og en ny projekthåndbog på KL’s hjemmeside. Vi præsenterer KL’s podcastserie og kommende webinarer samt opdateringer om tilskudsordninger og skilteregler. Endelig får du indblik i økonomiudmøntning, spildevandsstatus og KL’s vådområdeskole.
 
 

Status på 23 lokale treparter

De lokale treparter har arbejdet hårdt for at nå i mål med at udarbejde 23 omlægningsplaner til kommunal principvedtagelse inden udgang af 2025. Samskabelsesmodellen har vist sit værd og alle 23 planerne er nu færdige og klar til kommunal behandling.
 
 

Arbejdsprogram og opgaver i Grøn trepart i 2026

KL og parterne er ved at lægge sidste hånd på en overordnet beskrivelse af opgaverne i 2026, med forventet offentliggørelse december 2025. KL’s hovedfokus er et overordnet program, der giver plads til lokalt handlerum og de vigtigste elementer, der har betydning for realisering på tværs af de lokale treparter i 2026.
 
 

Afskæringskriterier – VVM-screening for ukomplicerede opgaver

I økonomiaftalen for 2026 mellem KL og regeringen indgår indførslen af afskæringskriterier som et konkret afbureaukratiseringstiltag. KL og Ministeriet for Grøn Trepart arbejder derfor i øjeblikket om en revision af VVM-bekendtgørelsen. Til at understøtte og kvalificere arbejdet er der nedsat en kommunekontaktgruppe, som bidrager med at identificere, hvilke screeningsopgaver der med fordel kan udgå på baggrund af afskæringskriterier.
 
 

Status på Skovlovsrevisionen

Aftalekredsen har haft de første drøftelser af en kommende skovplan og en revidering af skovloven. Tidsplanen er, at der medio 2026 udarbejdes et lovforslag på baggrund af en politisk aftale og at der vedtages en revideret skovlov i 2027. Temaer i skovlovsrevisionen er, fremme af naturlige processer, øget fleksibilitet i skovloven, regler for anlæg og bygninger, vedvarende energi i ny skov, skovlandbrug (græsningsskov) i fredskov.
 
 

Skabelon ”Projekthåndbog” på KL’s hjemmeside

KL har fra Ringkøbing-Skjern Kommune modtaget et forslag til en projektdrejebog for projekter i den grønne trepart, der kan anvendes som inspiration og drejebog for især nye kommunale projektledere. Projektdrejebogen kan tilgås på KL’s hjemmeside her.
 
 

KL-podcast ”På vej mod et Grønt Danmark”

Lyt med på KL’s podcast serie ”På vej mod et grønt Danmark”, hvor de to værter – journalist Charlotte Ostertag og KL’s repræsentant for Grøn Trepart, Birgit S. Hansen – rejser rundt i Danmark for at besøge en række af de kommunalpolitikere, landmænd og naturfolk, der har ansvaret for at gøre den grønne trepart til lokal virkelighed. Seneste afsnit handler om inddragelse af unge i arbejdet med den Grønne Trepart. Temaet for podcasten er denne gang hvorfor og hvordan ungdomsorganisationerne sparker døre ind for at deltage i demokratiske processer som den Grønne Trepart.
 
Lyt med hvor du plejer at finde podcasts eller på KL’s hjemmeside her.
 
 

Webinar om Realisering af omlægningsprojekter i samspil med Energinets anlæg

På webinaret præsenterer Energinet de muligheder, der findes for sameksistens mellem deres anlæg og omlægningsprojekter, herunder beplantning og vådlægning. Webinaret sætter derudover fokus på, hvordan et godt samarbejde mellem kommuner og Energinet kan se ud, se her.
 
 

Nyt om tilskudsordninger

Ultimo november 2025 forventes SGAV at offentliggøre bekendtgørelse om tilskud til klima-lavbund- og kvælstofvådområdeprojekter. Klima-lavbundsordningen ændres så kommuner og private lodsejere også kan søge tilskud til kvælstofvådområder. Målet er bl.a.  bedre muligheder for fasttrack projekter – små kvælstofvådområder. Alle forundersøgelser skal fremadrettet søges via denne ordning, hvilket giver én indgang. Det bliver muligt at søge forundersøgelser fra 15. december 2025 set i lyset af, at der medio 2026 gøres status på arealomlægninger for at kunne fastlægge kvælstofreguleringen for 2027.  
 
Den 15. december afholder SEGES webinar om små vådområder (fasttrack-projekter), hvor bl.a. Assens Kommune fortæller om deres erfaringer. Webinaret er for alle og tilmelding kan ske her.   
 
Den EU-finansierede ordning for vand- og klimaprojekter forventes at blive sendt i ekstern høring i februar 2026 og åbne for ansøgninger om realisering af projekter i 2. kvartal 2026.
 
 

Krav om skiltning af vand- og klimaprojekter på officielle sociale medieprofiler

Styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø udsender nu orienteringsbreve til kommunerne om regler for skiltning af EU-finansierede vand- og klimaprojekter på officielle sociale medier. Reglerne, der trådte i kraft i 2023, supplerer krav om skiltning på tilsagnshavers hjemmeside og fysisk skiltning med enkelte opdateringer.
 
KL og kommunerne har arbejdet for bedre vejledning og mere fleksibel fortolkning. Fristen for skiltning ændres nu fra 7 dage til 3 måneder efter tilsagn, og SGAV oplyser, at de ikke sanktionerer overskridelser af de nuværende frister, da reglerne er under ændring.
 
 

KL’s Vådområdeskole er i gang

KL’s vådområdeskole med tema realisering af lavbunds- og vådområdeprojekter er afholdt i november 2025. Der er meget stor interesse for kurset, så i samarbejde med Naturstyrelsen afholder KL yderligere to tilsvarende kurser i januar og marts 2026 for projektledere hos kommuner og Naturstyrelsen, der arbejder med realisering af projekter.
 
 

Udmøntning af midler omlægningsindsatsen 2026

I 2026 udmøntes følgende:
  • Basisbevilling til alle kommuner fordeles via bloktilskuddet, dvs. ved standardfordelingsnøgle baseret på folketal. Den samlede pulje er 7,0 mio. kr. i 2026.
  • Indsatsbaseret fordeling via kvælstof og CO2e til alle kommuner forventes udmøntet i Q1 2026. Den samlede pulje i 2026 er 71,7 mio. kr., som fordeles til kommunerne efter kvælstofindsatsbehov og potentiale for lavbundsjorde i en tidligere udmeldt 60/40 pct. fordeling.
  • Drift af lokale treparter: De 10 kommuner, som har modtaget 2-årige FLI-tilsagn i perioden 1. juli 2024 – 1. juli 2026 kan anmode om udbetaling af tilskuddet hos SGAV. De resterende midler til drift af de lokale treparter i 2026 forventes udbetalt i Q1 direkte til de 10 kommuner. I alt er der afsat 17,0 mio. kr. i 2026 med 8,5 mio. kr. fra FLI-tilsagn og 8,5 mio. kr. til direkte udmøntning. Husk, at midlerne er til drift af alle lokale treparter i hver af de 10 tværkommunale samarbejder, så det er tanken, at I skal aftale indbyrdes, hvordan midlerne fordeles til sekretariaterne for de lokale treparter. 
  • Risikopulje til sikring mod kommunernes økonomiske risici ifm. igangsatte EU-finansierede projekter, som må opgives i realiseringsfasen åbner også i 2026 og administreres af SGAV. Der udsendes mere information om puljen, når den åbner.
 
 

Status på spildevand

I forbindelse med kvælstof indsatserne i regi af GTP har enkelte kommuner fået fristforlængelse ( Aabenraa og Kalundborg), mens den oprindelige deadline på d. 31. December 2027 gælder for alle andre kommuner. Vi vil få endeligt svar, når den nye indsatsbekendtgørelse offentliggøres forventeligt med udgangen af december.
 
 

KL’s Klimapris 2026

KL uddeler for femte år i træk KL’s Klimapris. Prisen uddeles i forbindelse med KL’s Klima & Miljø Topmøde d. 16. og 17. april 2026 i Aarhus.
 
KL’s Klimapris gives til indsatser, der både har effekt og spredningspotentiale, kan give læring til andre kommuner, er nytænkende og innovativ og hvor det lykkedes at skabe lokal opbakning, forankring og følgeskab. Hver kommune kan indstille flere indsatser, KL skal modtage indstillinger senest den 16. januar 2026. I kan indstille jeres projekter via dette link.
 
 

KL’s Grønne Trepart Cafe - dialogmøder

KL’s mødeforum for kommunale medarbejdere fortsætter hver anden torsdag i 2026. Mødet er et uformelt dialogforum, hvor KL stiller sig online til rådighed for kommunerne og vil bistå med hjælp til stort og småt. Deltagerne er udvalgt af kommunerne selv via LTP-kommunekontaktgruppen med forventning om 1-2 deltagere per kommune.
 
 

Skriv og stil spørgsmål til KL’s enhed for Grøn Trepart

Vi vil fra KL’s side gerne høre, hvordan vi bedst kan hjælpe jer i kommunerne med implementeringen af Grøn Trepart. Skriv til os, hvis I mangler hjælp til noget eller, I sidder med spørgsmål. I kan skrive til os på GroenTrepart@kl.dk.
 
Med venlig hilsen
KL’s enhed for Grøn Trepart