Nyt fra KL  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏
      Logo
 

Kommunernes vej til et grønt Danmark Nyhedsbrev April 2026

April 2026     
Velkommen til det første nyhedsbrev fra Kommunernes vej til et grønt Danmark.
 
Kommunernes vej til et grønt Danmark er KL’s videns- og kompetenceopbyggende projekt, der støtter kommunale medarbejdere i arbejdet med at omsætte Grøn Trepart fra politiske ambitioner til konkret handling i praksis.
 
Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden (bevillingsnummer NNF25SA0112296). Fokus er på at opbygge vedvarende og systematisk kapacitet i kommunerne gennem faglig viden, netværk, erfaringsudveksling og praksisnære tilbud.  
 
I dette nyhedsbrev kan du læse om projektets første tilbud og muligheder for at engagere dig, herunder webinarer, netværk og konkrete aktiviteter, der kan understøtte jeres lokale arbejde.  
 
Rigtig god læselyst.
 
 

Webinarrække: Kort og konkret viden til kommunernes grønne arbejde

Som led i projektet Kommunernes vej til et grønt Danmark inviterer KL til en ny webinarrække, der sætter fokus på centrale temaer i implementeringen af udtagningsprojekter i omlægningsplanerne. Webinarrækken understøtter den kommunale indsats i Grøn Trepart og er målrettet medarbejdere, der arbejder med planlægning og gennemførelse af arealomlægningsprojekter.  
 
Hvert webinar består af ca. 15 minutters fagligt oplæg om et konkret emne ved en faglig ekspert, efterfulgt af spørgetid. Alle webinarer optages i god kvalitet og samles i en videnbank, som kommunerne kan bruge til onboarding og vidensøgning.   Vi er allerede godt i gang med webinarrækken:
  • 27. marts delte Jacob Pilgaard fra Nyborg Kommune sine erfaringer med lodsejerdialog i praksis  - hvad der virker, og hvad der ikke gør.
  • 14. april handlede webinaret om det gode interne samarbejde i kommunen, hvor Emil Sloth Sig fra Ringkøbing-Skjern Kommune viser, hvordan man får de rette kolleger inden for natur, kultur og plan med fra start.
  • 27. april sætter Daniel Lindvig fra Viborg Kommune fokus på, hvordan omlægningsprojekter også kan skabe reel naturgevinst.
 
Du kan tilmelde dig de kommende webinarer og møde os online - eller se optagelserne bagefter, når det passer dig.
 
 

Netværk for kommuner med en stor andel af projekter på højbundsjorder

Flere kommuner har arealer på højbundsjorder med i deres omlægningsplan. Men projekter på højbundsjorder giver nogle andre benspænd end projekter på lavbundsjorder. Udfordringerne indebærer bl.a.:
  • Dialog med lodsejere og lokale aktører
  • Valg og kombination af virkemidler
  • Sammenhæng mellem økonomi, data, modeller, krav og processer
Samtidig findes der sjældent én oplagt eller standardiseret løsning - og mange kommuner står med lignende spørgsmål og behov.   Derfor har KL oprettet et netværk for kommuner med en stor andel af projekter på højbundsjorder. I netværket får deltagerne mulighed for i fællesskab at udvikle løsninger og dele erfaringer.  
 
 
Du kan tilmelde dig netværket her: Tilmeld dig netværket
 
 

Invitation: Ekskursion til Naturalliancen Thy for tre-partsmedarbejdere

Sekretariatet for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord inviterer til en heldagsekskursion til Naturalliancen i Thy den 25. juni 2026, målrettet medarbejdere og aktører, der er engageret i implementeringen af Grøn Trepart.   Ekskursionen henvender sig til:
  • Medarbejdere i kommuner og Naturstyrelsen
  • Sekretariater for de lokale treparter
  • Udtagningskonsulenter
  • Civilsamfundsaktører, der arbejder med trepartsindsatsen
Du kan læse mere om de praktiske detaljer og tilmelde dig dagen her: https://frivilligvest.nemtilmeld.dk/160/
 
Arrangør: Sekretariatet for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord
Kontakt: Emil Sloth Sig, emil.sig@rksk.dk
 
 
 
Har du spørgsmål til Kommunernes vej til et grønt Danmark eller input til kommende aktiviteter, er du velkommen til at skrive til projektleder Andreas Hemmingsen-Alberg, anvh@kl.dk
 
 
Med venlig hilsen
Kommunernes vej til et grønt Danmark