Nyt fra KL  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏
      Logo
 

Kommunernes vej til et grønt Danmark Nyhedsbrev Maj 2026

Maj 2026     
Kære modtager af KL’s nyhedsbrev om Kommunernes vej til et grønt Danmark.  
 
I dette nyhedsbrev kan du læse om nye og aktuelle tilbud, herunder kommende kurser i KL's vådområdeskole, KL’s nye værktøjskasse, der understøtter kommunernes arbejde med Grøn Trepart samt webinarrækken om Kommunernes vej til et grønt Danmark
 
Rigtig god læselyst.
 
 

Vådområdeskole 2026 – September og November

KL afholder i samarbejde med Naturstyrelsen kurset "Vådområdeskolen", som giver en grundig og praksisnær indføring i gennemførelse af arealomlægningsprojekter fra start til slut.  
 
På kurset får du indsigt i arbejdet med både kvælstofvådområder og lavbundsprojekter, der ved hjælp af permanent vådgøring skal bidrage til målene i Grøn Trepart. Derudover er der god mulighed for at opbygge netværk med andre projektledere fra kommuner og Naturstyrelsen.  
 
Kurset er opbygget i en række centrale temaer:
  • den tidlige projektfase, herunder udbud og multifunktionalitet
  • samarbejde og organisering før lodsejerdialog
  • lodsejerdialog i praksis
  • realisering, udbud og detailprojektering
Undervisningen varetages af erfarne projektledere fra kommuner og Naturstyrelsen samt øvrige centrale aktører, herunder udtagningskonsulenter og rådgivere. Forløbet strækker sig over tre dage, hvor dag 1 og 2 ligger i forlængelse af hinanden, og dag 3 afholdes cirka 14 dage senere.  
 
Kurset afholdes både i september og november. September-holdet er fyldt op, men der er fortsat ledige pladser i november. Du kan tilmelde dig vådområdeskolen i november, via følgende link: Tilmeld dig her.
 
Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte Gunilla Ørbech i KL’s Enhed for Grøn Trepart, guni@kl.dk. Hvis du ønsker at komme på venteliste, så send en mail til GroenTrepart@KL.dk.
 
 

Ny værktøjspakke styrker kommunernes arbejde med Grøn Trepart

KL stiller nu en samlet pakke af projekt-, tids- og økonomistyringsværktøjer til rådighed for kommunerne som en del af Kommunernes vej til et grønt Danmark. Materialerne er udviklet i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune og bygger på deres konkrete erfaringer med arealomlægning.  
 
Pakken indeholder:
  • en projekthåndbog, der fungerer som trin-for-trin vejledning til planlægning og gennemførelse af lavbunds- og vådområdeprojekter
  • en Excel skabelon til planlægning af ressourceforbrug, som giver overblik over tidsforbrug og prioritering af ressourcer
  • et Excel værktøj til opfølgning på tid og økonomi, der giver samlet overblik over time- og økonomiforbrug på det enkelte projekt samt på tværs af flere projekter.
Den samlede pakke kan understøtte kommunerne gennem hele projektforløbet og værktøjerne kan bruges som praktisk støtte i den daglige projektstyring, og kan skabe overblik over fremdrift, ressourcer og økonomi.  
 
 
 

Webinarrække: Kommunernes vej til et grønt Danmark

Webinarrækken: Kommunernes vej til et grønt Danmark er godt i gang og giver adgang til kort, praksisnær viden om centrale temaer og understøtter den kommunale indsats i i Grøn Trepart.  
 
Siden opstarten har der blandt andet været fokus på:
  • Lodsejerdialog i praksis
  • Det gode internt samarbejde i kommunen 
  • Naturforbedrende tiltag i vådgøringsprojekter 
Alle oplæg optages og samles i en vidensbank, som kan bruges til onboarding og vidensdeling i kommunerne.  
 
Der planlægges løbende nye webinarer med afsæt i kommunernes aktuelle behov i arbejdet med Grøn Trepart.
 
Du kan tilmelde dig kommende webinarer her: Tilmeld dig her.
 
 
Har du spørgsmål til Kommunernes vej til et grønt Danmark eller input til kommende aktiviteter, er du velkommen til at skrive til projektleder Andreas Hemmingsen-Alberg, anvh@kl.dk
 
 
Med venlig hilsen
Kommunernes vej til et grønt Danmark